Strategi og analyse
Vi understøtter organisationer i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete indsatser baseret på solide analyser og klare til- og fravalg.
KANTs Strategi og Analyse-hub understøtter ledelsesniveauer i både offentlige og private organisationer i at træffe velbegrundede og databaserede strategiske beslutninger. Vi arbejder der, hvor strategiske ambitioner og initiativer møder organisatoriske realiteter – og hvor uklare prioriteringer, modstridende hensyn og manglende overblik kan stå i vejen for fremdrift.
Fælles for vores arbejde er en analytisk, nøgtern og praksisnær tilgang. Vi tager udgangspunkt i organisationens realiteter og fokuserer på det, der er afgørende for at komme videre i fremdrift. Resultatet er beslutningsgrundlag, der kan bruges, og rammer, der gør det muligt at handle med retning og sammenhæng.
Ydelser indenfor strategi og analyse
It-strategi
Vi hjælper jer med at udvikle en it-strategi, der skaber reel sammenhæng mellem forretning, teknologi og organisation. En god it-strategi handler ikke blot om systemer og arkitektur, men om at understøtte forretningens mål og den måde, organisationen arbejder og træffer beslutninger på.
I praksis hjælper vi med at afklare, hvilke digitale initiativer der skal prioriteres – og hvilke der ikke skal. Det kan omfatte fastlæggelse af teknologisk retning, sourcingstrategi, principper for arkitektur og integration, prioriterede roadmaps samt tydelig kobling mellem forretningsmål og digitale investeringer. Vi arbejder også med afklaring af roller, ansvar og styring på it-området, så strategien kan forankres i organisationen.
Vores tilgang er uafhængig af system- og leverandørinteresser og sikrer et faktabaseret beslutningsgrundlag, der gør det muligt at investere med tillid og styre it-området med klar retning.
Foranalyse og business case
Vi skaber et solidt grundlag for beslutninger om større digitale investeringer, før organisationen binder sig til løsninger, budgetter og tidsplaner. Gennem strukturerede foranalyser hjælper vi med at skabe overblik over problemstillinger, muligheder og konsekvenser.
Konkret arbejder vi med at kortlægge behov, afhængigheder, risici og alternative løsningsscenarier. Vi hjælper med at kvalificere scope, belyse økonomiske og organisatoriske konsekvenser og tydeliggøre, hvad der er forudsætninger for succes. På den baggrund udarbejder vi business cases, der binder strategiske mål sammen med forventede gevinster, omkostninger og risici.
Resultatet er et transparent og troværdigt beslutningsgrundlag, som giver ledelsen et klart overblik og et fælles udgangspunkt for prioritering og videre eksekvering.
Projekt- og programreview
Vi gennemfører reviews af projekter og programmer for at skabe klarhed over, om styringen fungerer, og hvor der er behov for justeringer. Formålet er at styrke beslutningskraften og sikre fremdrift i komplekse forløb samt at synliggøre udfordringer, der bør håndteres og at fremlægge en handleplan herfor.
Gennem struktureret analyse af organisering, styring, fremdrift og risici identificerer vi flaskehalse, uklare beslutningsveje og manglende sammenhæng mellem ambition, prioritering og eksekvering på igangværende projekter. Det kan være uklarheder i mandat, utilstrækkelig rapportering, svag kobling mellem projektleverancer, økonomisk ramme og linjeorganisation eller manglende fælles retning på tværs af projektspor.
Et review giver et samlet billede af projektets eller programmets faktiske tilstand og skaber et konkret grundlag for ledelsesmæssige beslutninger om justering, prioritering eller videre forløb.
Operating model og organisationsdesign
Vi hjælper organisationer med at designe og justere deres operating model, så strategi, organisering og styring hænger sammen i praksis. Det handler om at skabe klare rammer for ansvar, beslutninger og samarbejde – og sikre, at organisationen er indrettet til at levere på sine strategiske ambitioner.
Vi understøtter organisationer med at designe nye organisationsstrukturer, styrings- og governance-modeller - herunder de strukturer, der former adfærd og prioritering i hverdagen. Det kan omfatte rolle- og ansvarsfordeling, beslutningsfora, samarbejdsflader mellem enheder, finansielle styringsmodeller samt KPI- og performance-design og incitamenter. Vores operating model-designs tager afsæt i tryktestede rammeværk, der rummer centrale dimensioner, herunder bl.a. kompetencesammensætning og kapabiliteter, proces- og systemunderstøttelse samt governance model.
Vores tilgang tager udgangspunkt i organisationens faktiske virkelighed og fokuserer på løsninger, der kan implementeres og fungere i drift. Resultatet er en klarere organisering og bedre sammenhæng mellem strategiske valg og daglig eksekvering.